
Teatergården
61 99 15 22
Juleforestillingen:
Skidt, Pyt og nissen laver sjov
Hør Skidt og Pyts julesang her
Skidt og Pyt keder sig lidt ved juletid, for alle børn er så artige og alt er ren idyl, men heldigvis kommer julenissen også på besøg i år, og da han er meget sulten, smutter de ned i køkkenet, hvor der bages. Alle gårdens 8 børn er med. Julekager er godt, men risengrød er nu bedre for en nisse, men desværre går det ikke helt som planlagt med grøden, og så bliver nissen arrig!....Kom og oplev hvad der så sker!
Forestillingen skildrer jul på landet i gamle dage, og der er masser af læring om børnelivet som det var her på Rørmosegård.
Bemærk, at forestillingerne som regel er en del af et særligt, hyggeligt arrangement med efterfølgende hygge i cafeen med hjemmebag og drikkevarer. Inkl. er også unikke klippeklistreark med Skidt og Pyt - udviklet specielt til disse arrangementer - som der hygges med at klippe og klistre efter forestilling og kagespisning. Varrighed ca. tre timer, men har du brug for at gå før får du naturligvis kreaposen med, så du kan fortsætte med juleriet hjemme - og legen med Skidt og Pyt kan fortsætte uendeligt.
Forestillingen og efterfølgende arrangement kan arrangeres for institutioner efter aftale.
Ring gerne til Elsebeth på 61991522.
Hvis du gerne vil vide mere om begrebet "Skidt, Pyt", så kan du læse min redegørelse her.
Her er en flyer om forestillingerne
Fakta
Forestillingen er skrevet- og spilles af Elsebeth Sass
Instruktion er udført af Asger Frøkov Gomez.
Musikken er komponeret af Christian Koed
Sang er sunget af Mira Manniche og hendes børn Anton, Karla og Liva.
De to dukker "Skidt og Pyt" er filtet af Birgitte Krag Hansen.


