top of page

Foredraget: "Fra roer til teater"

I gamle dage dyrkede de roer her, og staldene var fulde af køer, grise, arbejdsheste og høns. I dag er her børneteater i den gamle lade og cafe i det gamle hønsehus. Kom og hør nogle af de sjove, men også rørende historier om dengang der boede en familie med 8 børn her. Hør hvordan de og den gamle gård med alle de efterladte ting har inspirreret til de fortællinger, der nu er en stor del af børneteaterforestillingerne.

Køerne skulle malkes, roerne tyndes ud og gårdspladsen luges. Alle skulle hjælpe til - både store og små. Der var meget at gøre på sådan en gård i gamle dage og der blev slidt og slæbt!, Om lørdagen kom belønningen for ugens hårde arbejde - når gårdspladsen var revet og staldgangen fejet blev der serveret en lækker, hjemmebagt Galopkringle og kaffe med sukkerknald. Umm, hvor det smagte skønt!

 

Jeg er så heldig at være i besiddelse af den gamle opskrift på kringlen, og derfor er det naturligvis den vi alle skal nyde, når der efter en lille times tid holdes en pause. I dagens anledning serverer jeg kringle og kaffe på det  fine stel  - det med guldkanter - som vi har været så heldige at arve fra familien. 

 

Efter pausen fortæller jeg om, hvordan historien om gården er forandret og alligevel bevaret og hvordan den og familien er blevet en del af mine børneteaterforestillinger fra vores overtagelse i 2010 og frem til nu. Fra Rørmosegaard - til Teatergården

 

Foredraget kan også bookes til en forening eller en større gruppe - ring til Elsebeth 61991522 for mere information om priser mv. 

Stel med guldkant
kringle hjemmebagt
bottom of page