top of page
Dramaleg for børn og voksne
Til disse arrangementer er vores sædvanlige roller byttet rundt. I dag skal I nemlig på scenen og optræde for de andre deltagere med jeres egne små teaterstykker. Det bliver en dag fuld af sjove lege, udfordringer og opgaver med nye venner - brug af fantasi - historiefortælling - udklædning - hygge og formentligt uforglemmelige øjeblikke:-)
Jeg glæder mig SÅ meget til disse arrangementer. Som dramalærer har jeg i mange år undervist børn og unge i drama, men nu er tiden kommet til at inddrage de voksne, så de kan få en skøn og sjov oplevelse sammen med deres børn eller børnebørn. Alle kan /skal være med - deltagere skal dog mindst være fyldt 5 år! Der er ingen krav om tidligere erfaringer med teater og drama bare I har lyst og mod på at prøve disiplinen af, så går det hele nok. Omvendt, hvis I har erfaring så kom endeligt og gør brug af den - lær fra jer og vær med til at lave en skøn dag for alle.
Jeg har en "kuffert" fuld af værktøjer så jeg kan tilpasse programmet til den enkelte gruppe. Som altid bager jeg en lækker kage - hyggen må vi sandeligt ikke glemme:-)
bottom of page