
Teatergården
61 99 15 22
Oplev også ...
Teatergården har teater med Skidt og Pyt både jul og sommer - og ind i mellem;-) Hertil kommer at de hyggelige lokaler også bruges til diverse foredrag og lign.
Hvis du er nysgerring på, hvad Holbæk iøvrigt byder på af kulturelle oplevelser, så tag et kig på siden www.holbæk365.dk , - foreningen, der fagner kultur, uddannelses og handelsinstitutioner i Holbæk

Harlekin teaterskole
I samarbejde med Harlekin teaterskole skal jeg i år holde Eventyrligt teater for børn i Holbæk kommune. I uge 26 har de mulighed for at komme her og sammen arbejde på at lave en eventyrforestilling for forældrene om fredagen. Det bliver hyggeligt!
Før eller efter dit besøg på Teatergården...
Der er meget at opleve omkring Teatergården! Det vestlige Sjælland og Holbæk byder både på skønne naturområder, små lokale perler og større og mere kendte turistattraktioner. Her kan du få inspiration til oplevelser før eller efter børneteater, kagespisning, leg og hygge her på Teatergården og du kan finde et sommerhus til leje.
I nærheden af Holbæk er der gode muligheder for vandreture, cykelture og naturoplevelser ved "De sjællandske alper" - Brorfeldeegnen med flotte istidslandskaber, stjernekiggeri og overnatning i shelter - og ved Naturpark Åmosen og Skarresø. Holbæk-egnen er charmerende landsbyer, gamle skove såvel som kyst- og havneliv og sommerhusområder på Tusenæs. Her er hoteller, campingpladser og en stor marina. Byen Holbæk byder mulighed for afslapning i den smukke strandpark - et fjorddyp ved badeanstalten eller den nyanlagte bystrand, kæmpe facademalerier, kunst, museer, kirker, shopping, restauranter, teatre, spillesteder og et klokkespil, der spiller kendte melodier til glæde for både børn og voksne.
Hele Holbæk-egnen ligger fantastisk smukt med 105,5 km. kystlinje ud til Isefjorden hvor der er mulighed for smukke gå- og cykelture langs Fjordstien. Byen Holbæk er en købstad med ca. 30.000 indbyggere, og centrum er en charmerende blanding af moderne byliv og historie, som smukt bliver fortalt via indkig til de gamle gårdspladser.
Den gamle bydel i Holbæk er smuk, og flere steder i byen - bl.a. på Bakkekammen - findes bygninger opført af Marius Pedersen, en af de førende arkitekter i Bedre Byggeskik, som satte et stort aftryk på byens arkitektur.
Især om sommeren summer Holbæk af liv, men byens mange aktiviteter og tilbud gør Holbæk-egnen til et attraktivt sted at besøge hele året – både for børn og voksne.

Overnatning
Har du brug for at overnatte i nærheden af alle de skønne oplevelser i vestsjælland, så er et sommerhus et atraktivt valg. Her kan hele familien være og I kan nyde den afslappede stemning, som der er i sommerhus-områderne, og spise morgenmad lige når det passer jer i nattøj og uglet hår,-) Afstressende og hyggeligt for børnefamilier.