top of page
IMG_5270 (1).JPEG

For børn

...meget mere end teateroplevelsen!

På Teatergården er der meget for børn at opleve. Udover teaterforestillingerne er der en masse at se på og lege med både inde i  de hyggelige lokaler og ude i gårdhaven. Det giver glade børn! Og, når børnene er glade kan de voksne slappe af - Win, Win!!

Forestillingerne med Skidt og Pyt

Her på gården kan du opleve tre forskellige forestillinger med de to små elskelige gårdvæsner Skidt og Pyt. Jeg skifter imellem dem i løbet af året - naturligvis spiller juleforestillingen fra slutningen af nov og i dec. 

Fælles for forestillingerne er persongalleriet - dvs. de 8 børn der boede på gården i gamle dage, mor, far, kokkepigen Helena og staldkarlen Keld!

Forestillingerne kan ses uafhængigt af hinanden - så ligegyldigt hvilken en du vælger at opleve først, kan du nemt følge med og indleve dig i det univers som er vokset ud af fortællingerne. 

Du kan læse mere om de enkelte forestillinger ved at klikke nedenfor og du kan se hvornår de spiller på siden med Kommende arrangementer.

collage sommer 2024.jpg
Tante Rod og prinsesse gulerod. web..jpg

Forestillingen
"Tante Rod, prinsessen og de andre rødder

Denne forestilling er en finurlig en af slagsen! Der er fyldt godt op med ordsprog og vendinger, der nok forstås mere eller mindre konkret af børn i forskellige aldre. Men, selvom man ikke helt ved hvad det betyder f.eks. at "Kongen gik rundt om den varme grød", så kan man jo nok fornøjes alligevel ved fantasiens hjælp.

Tante Rod - vil nogen sikkert påstå - er mere eller mindre realistisk selvportræt af forfatteren (mig, Elsebeth ;-) ) Ihvert fald er der visse ligheder det indrømmer jeg...! 

Forestillingen har ligget i dvale pga. travlhed med andre projekter men det er mig store ønske at få den bragt til live igen i 2025, så jeg håber snart den kan ses i arrangementslisten. 

Hold børnefødselsdag her

Drømmer du om en fødselsdag for dit barn, hvor der er masser af tid for dig til at nyde børn i leg og godt humør - i stedet for at stresse rundt og sikre dit hjem mod kagefingre og væltede sodavand? 

 

Så kom til Teatergården og lad mig sørge både for underholdning og boller, kage og sodavand!

 

Her kan du vælge mellem flere muligheder for tilrettelæggelse af dagen afhængigt at barnets interesser og smag!

 

Da jeg jo står for det hele, så snakker vi os frem til den løsning som passer jer! Det er selvfølgeligt også muligt at flere børn holder holder fødselsdag sammen, så kan I holde udgiften nede.

 

børnefødselsdag_vandret_1200.jpg
Skidt og Pyt julebog.jpg

Køb unikke gaver til børn

Skidt og Pyts univers kan deles med børn i form af forskellige gaver. Du kan f.eks. forære dem bogen "Skidt, Pyt og nissen laver sjov", eller det kreative vendespil - "Spil for sjov med Skidt og Pyt".

 

Her er også krus, farveblyanter, kravlenisser og andre legesager for børn. 

 

Musikken til forestillingerne kan I høre på Youtube og andre musiktjenester, så kan I synge med eller lytte efterfølgende. 

Teatergården / Den lillegårdbutik, Gl. Skovvej 120, 4300 Holbæk, Mobil: 61991522, teatergaarden@gmail.com

CVR 25251873           © Teatergården 2025

  • Følg min Facebook side her
bottom of page