top of page

Skidt og Pyt på Store Vaskedag (2)

tors. 08. aug.

|

Teatergården

En forestilling der nok giver smil og grin, men også eftertænksomhed og masser af mulighed for efterfølgende at tale om emner som sjov/drilleri, livet før i tiden / livet i dag, og ikke mindst, hvad det betyder at sige "Skidt, Pyt". Inkl. kage og leg...

Tilmeldingen er lukket
Se andre events
Skidt og Pyt på Store Vaskedag (2)
Skidt og Pyt på Store Vaskedag (2)

Tid og sted

08. aug. 2024, 10.30 – 13.30

Teatergården, Gl. Skovvej 120, 4300 Holbæk, Danmark

Om eventet

Har du allerede været på besøg her på Teatergården og oplevet de to andre forestillinger med Skidt og Pyt, så vil det være oplagt at se dem i den nye forestilling. Denne gang er det Store vaskedag og Skidt og Pyt vil bare lave lidt uskyldigt sjov med vasketøjet, men det får sat gang i en række uhensigtsmæssige hændelsers...

Efter forestillingen er der som altid hygge med leg og hjemmebag. Til dette arrangement får børnene også mulighed for at lave Skidt og Pyt som pindedukker - de skal selv farvelægge og klippe dem ud. Alt inkl. i prisen.

Er det første gang du vil opleve Skidt og Pyt, så er det godt at vide forestillingerne er som en serie, man kan opleve i vilkårlige rækkefølge - du kan altså se denne eller en af de andre forestillinger uafhængigt af kendskab til de øvrige forestillinger - og se alle tre og nyde genkendelsen af persongalleriet.

Handlingen

Skidt og Pyt på Store vaskedag er en forvekslingskomedie, der handler om den store vaskedag, hvor Skidt og Pyts uskyldige forsøg på at lave lidt sjov sætter gang i en række hændelser, der gør, at lille Solvei bliver væk - (bare rolig, hun gemmer sig bare) - dette afstedkommer stor skræk for den ellers så modige staldkarl Keld, forfærdelse for barnepigen - og begejstring for drengen Verner, idet han tror, han er lykkedes med at trylle hende væk! Men mon ikke alt ender godt - ikke mindst ved hjælp fra Skidt og Pyt. Forestillingen indeholder også Skidt og Pyt søde sang.

Budskab

Det pædagogiske budskab er - som altid - at introducere det at sige “Skidt, Pyt” for børnene, så leg og glæde ikke bliver ødelagt af dårligt humør, opgiven, skænderier mv.** Men I kan også bruge forestillingen til at tale om:

  • ​forskellen på godmodige drillerier/sjov - og andre drillerier
  • konsekvenser af ens handlinger
  • ordsprog og andre sproglige finurligheder
  • børneliv på landet i gamle dage

Der er masser at tage fat på efterfølgende og de autentiske rammer i cafeen og omgivelserne sætter gang i fantasi, leg og snakke.

Det praktiske

  • Målgruppe: fra 4-9 år og andre barnlige sjæle
  • Forestillingen varer ca. 45 min.
  • Hele arrangementet er sat til tre timers varighed, men med åbent sluttidspunkt, så hvis I vil gå før, er det selvfølgeligt helt i orden. Har I ikke tid til at lave pindedukkerne her, så får I dem bare med hjem.
  • Inklusiv i prisen er: Teaterforestilling, økologiske drikkevarer og hjemmebagt kage, teaterpindedukker og mulighed for en masse leg i de hyggelige omgivelser både inde i cafelokalerne og ude i gårdhaven i op til tre timer.

Fakta

  • Forestillingen er skrevet og spilles af Elsebeth Sass
  • Instruktion er udført af Asger Frøkov Gomez.
  • Musikken er komponeret af Christian Koed
  • Sang er sunget af Mira Manniche og hendes børn Anton, Karla og Liva.
  • De to dukker "Skidt og Pyt" er filtet af Birgitte Krag Hansen.

Del dette event

bottom of page