Skidt og Pyt i Oplevelsescenter Nyvang

I efteråret 2021 drog vi "ud i den store verden" - nærmere betegnet til Oplevelsescentre Nyvang, hvor forestillingen "Skidt og Pyt i Nyvangs landsbyskole" blev til og spillet i efterårsferien. Nu er aftalen udvidet, så der bliver spillet mandage og tirsdage i hele sommerferien!

I gamle dage måtte børnene gå langt for at komme i skole - og således traskede Henning og Verner hveranden dag fra Rørmosegaard (Teatergården) til landsbyskolen i Nyvang! Her havde de Frøken Madsen til lærerinde - som det hed dengang!

 

En dag havde Skidt og Pyt fundet nogle brødkrummer i bunden af Verners taske og mætheden, varmen og mørket i tasken gjorde, at de faldt i søvn. Noget overraskede bliver de, da de vågner op midt i en biologitime - og så sker der ting og sager indtil den stakkels frøken Madsen er lige ved at få pip!

 

Kom selv og oplev den lille fornøjelige fortælling - der også rummer en masse læring om skolelivet i gamle dage - så der vil være en masse at tale om med børnene bagefter. 

  • Forestillingen foregår i den lille landsbyskole i Nyvang , man og tirsdage i sommerferien 2022, kl. 11, 13, 14 og 15!

  • Forestillingen tager kun ca 20  min, så der er masser af tid til alt det andet sjove, der forestår i Nyvang.

 

Hvis du endnu ikke kender til Skidt og Pyt, er her en mulighed for at stifte bekendtskab med dem - senere kan du opleve dem i deres vante rammer hjemme på Teatergården til sommerforestillingen eller juleforestillingen

 

Oplevelsescenter Nyvang  - før i tiden kaldet Andelslandsbyen ligger få km fra Holbæk centrum og i sommerferien foregår der en masse aktiviteter. 

Læs mere om Oplevelsescenter Nyvang her

Alle forestillinger med Skidt og Pyt er skrevet af Elsebeth Sass, der også er udøvende skuespiller - og alle forestillinger er instrueret af Asger Gomez Frøkov. Musikken er skrevet af Christian Koed. Sangen sunget at Mira Manniche og hende tre børn, Karla, LIva og Anton. Dukkerne er filtet af Birgitte Krag Hansen

Skidt og Pyt i Nyvangs skole.jpg

"Skidt og Pyt i Nyvangs landsbyskole"