Søg
  • Elsebeth H. B. Sass

Foredrag om barndommens Jamaica

Opdateret: 15. sep. 2021

Kom til et hyggeligt foredrag og mød forfatterne til "Kærlighed og kokospalmer". Kirsten vil fortælle - som altid - levende og underholdende om sin barndom på tropeøen Jamaica og Elsebeth læser små fornøjelige passager fra bogen.


Selvom bogen er 468 sider, er der stadig episoder og historier, der ikke blev plads til i bogen - dem kan du høre denne aften - ligesom du kan høre sjove oplevelser som Kirsten havde mange år senere, da hun besøgte hendes barndoms tropiske paradis igen. Ikke meget har forandret sig, og Kirsten får en uforglemmelig oplevelse, da hun og hendes mand beslutter sig for at leje et hus i en længere periode. Kirsten kommer derved til at leve næsten det samme liv som hendes mor gjorde ca 40 år tidligere, med udfordringer med at føre hus, der ikke er helt almindelig på vores breddegrader.


Til foredraget kan også se de klenodier som familien har gemt i generationer fra deres livs rejse. Her er skolebøger, keramik, legetøj og et uddrag af den uerstattelige skat bestående af hundrevis af gamle, håndskrevne luftpotsbreve.


Sidst men ikke mindst skal vil nyde romkager og økologisk kaffe/te, hvilket er inkl. i prisen.


Vi håber at se en masse glade mennesker og vi glæder os til at gøre denne aften til noget særligt.


Mange hilsner fra Kirsten og Elsebeth


Bestil billet her


Her er Kirsten med de gamle luftpostbreve
Kirsten med de gamle luftpostbreve


41 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle