Søg
  • Elsebeth H. B. Sass

Godt gang i billetsalget

Opdateret: 15. sep. 2021

Der er allerede godt gang i billetsalget til julearrangementerne her på Teatergården, hvilket naturligvis glæder mig usigeligt meget:-) Bemærk, at der i år 2020 er to typer af arrangementer...de fleste er forestilling, cafehygge og kreahygge med Skidt og Pyts helt unikke juleark, der kun fås her - det andet - i den sidste weekend før jul samt mandag, hvor børnene har fri - er med julebilledlotteri.


Alle forestillinger spilles inde i den nye (omend stadig lille og hyggelig) teatersal - og med varme i gulvet skulle alle i år kunne undgå kolde tæer og røde næser. Det er fantastisk dejligt med det nye rum, der er en fin og rustik ramme om forestillingerne.


Jeg glæder mig til mange gode hyggestunder, så hvis du også er til hyggelige og nærværende oplevelser med dine børn eller børnebørn, så kom glad:-)


Jeg kan da også lige nævne, at kagerne er hjemmebagte - og af overvejende økologiske ingredienser, kaffe, te og andre drikkevarer er ligeledes økogiske.


Til teaterarrangementerne giver vi pga. Corona faste pladser til alle, og her er max 24 gæster. Vi følger alle retningslinjer og forventer at vores gæster også gør alt hvad muligt er for at passe godt på hinanden.


Mange hilsner fra Elsebeth


Skidt og Pyts juletræ
Skidt og Pyts juletræ

46 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle